Clicky

Poul Henningsen - En af Danmarks bedste lysmagere og arkitekter
Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/koglelampen.dk/public_html/wp-content/themes/Divi/functions.php on line 5841

Poul Henningsen

Designer PH bag de kendte PH-lamperPoul Henningsen var dansk lampearkitekt, filminstruktør, revyforfatter og samfundsdebattør. Han er mest kendt for sit virke som lampedesigner og hans serie ”PH”, som er berømt både nationalt og på verdensplan.

Gennem det meste af sit liv var PH hovedsageligt aktiv som designer og skribent, hvilket afspejler sig i hans produkt-portefølje og forfatterskab, som stadig mange år efter hans død er meget populære og tidssvarende. 

Poul Henningsen døde 31. januar 1967 i Hillerød. Han blev 72 år gammel. Selvom det efterhånden er mange år siden den verdenskendte designer døde, så er hans designs stadig tilstede og lever i bedste velgående i Danmark og resten af verden. Det er tidløst design, der ikke går af mode.

Opvækst

Poul Henningsen blev født i 1894 i Ordrup nord for Hillerød. I 1910 tog han realeksamen og gik herefter i lære som murer. Dette blev efterfulgt af en periode på Det tekniske Selskabs Skole fra 1911 til 1917. Dette inkluderede blandt andet tre semester på Polyteknisk Læreanstalt.

Som barn voksede han op i det, der traditionelt og litterært kendes som et klunkehjem. Indretning, inventar og materialer bar præg af tunge, mørke tekstiler og  omfavnende frynser, klunker og ornamenter. Alt dette skulle oplyses ved brugen af petroleumslamper.

Ydermere, i takt med at han blev ældre, færdedes PH ofte i Københavns gader, og efter mørkets frembrud kunne han se ind i folks stuer og lejlighed – og hvad han så, undrede ham. For han oplevede lejlighederne som noget dystert, fordi positioneringen af lyskilde og udledning af lys var utrolig dårlig. Det blev start-inspirationen til mange lampers design. 

Den dunkle, tætte indretning lukkede lyskilden inde, og alt dette inspirerede Poul Henningsen til at udvikle rationel belysning. For ham var drivkraften i hans tænkemåde belysning af hjemmet. Dette blev hele problemstillingen i hans daglige tankegang og produktudvikling, og selvom de første PH-lamper blev brugt i offentlige rum, var den basale idé bag PH-lampens funktion anvendelsen i private hjem. 

PH-lampen af Poul Henningsen

Bordlampe af PHUdover Koglen er den klassiske PH-lampe Poul Henningsens mest kendte design. Han brugte mere end 10 år på at udvikle PH-lampen. Han søgte at skabe et imødekommende og brugbart lys, som fokuseres i zoner, hvor der er brug for det. Dette er fremfor et skarpt og hårdt lys, som blot lyser spontant og kontrolleret ud i et rum. Lyset skulle med andre ord anvendes rationelt. 

Den kendte lampedesigner er uden tvivl mest kendt i form af sin egenskab som lampeskaber, og han agerede både som designer og konstruktør. Interessant er dette, da hele hans problemstilling om at levere det bedst mulige lys til hjemmet er baseret på konceptet: lys før form.

Derfor er lampens eksistensgrundlag dens lysgivende funktion. Når denne funktion var blevet løst, kunne fokus rettes mod designet. En ikke-blændende lampe, som Koglen også er det, kræver en alternativ og kreativ formgivning. Netop lampens funktion er kuriøst nok det, som giver PH-lampernes unikke, tidløse design.

Fra 1919 havde PH sin egen tegnestue, hvor fundamentet for PH-serien blev lagt. Den første PH-lampe så dagens lys i 1924, og lampernes popularitet har været stødt stigende siden.

Filminstruktør

Udenrigsministeriet skulle bruge en film om Danmark, som skulle bruges til at markedsføre Danmark som turistdestination og industriland. Henningsen blev sat på opgaven og resultatet blev dokumentaren ”Danmarksfilmen”. Filmen indeholdte dog kontroversielle scener, og efter forpremieren blev 18 scener skåret væk fra råbåndet, og dele af musikken udskiftet. Den redigerede, og endelige, version af filmen havde premiere i Odense 18. november 1935. Du kan se starten af filmen her.

Revyforfatter

I samme periode som han var lampearkitekt var designeren også flittig producent af manuskrifter til danske revyspil, som blev fremført på teatre og offentlige skuepladser i København. Af de mere kendte revyer står ”Dagmarrevuen”, som blandt andet blev opført på Rådhuspladsen i København. Derudover var han redaktør på magasinet ”Kritisk Revy”.

Samfundskritiker

Poul Henningsen evner som skribent mundede ud i en række kritiske tekster rettet mod samfundet. Hans samfundskritiske aktiviteter har blandt andet gjort, at han er blevet påsat attributterne ”humanist”, ”kulturradikal” og ”salonkommunist”. Besættelsestiden virkede på en og samme måde både som en begrænsning for hans samtidige forfatterskab, men samtidig også som åben dør til en ny vinkel. Restriktionerne og indskrænkningen af pressefriheden gjorde ham til kritiker af nazismen. Han kritiserede indskrænkningen på det kraftigste, da han mente, at dette var et direkte angreb på demokratiet. Den aktive kamp mod nazistyret gennem publiceringen af kritiske artikler og værker gjorde blandt andet, at han flygtede til Sverige i en båd i 1943. Med i båden var en anden kendt designer fra denne tid, nemlig arkitekten Arne Jacobsen.