Clicky

PH Lamper - alt om hans: stander, -pendel, -væg og loftslamper
Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/koglelampen.dk/public_html/wp-content/themes/Divi/functions.php on line 5841

PH Lamper – Alt fra PH5 til PH80

Kilden til blændfri belysning

ph5

Skabelsen af unikt belysning

Lamperne blev designet af danskeren Poul Henningsen (1894-1967), som i dag er legendarisk inden for belysningsdesign. Han er verdensberømt for sine smukke og funktionelle PH-lamper. Hver af dem er specielt til at bryde og filtrere lys, så det ikke blænder og samtidig giver et godt lys. Hans mest kendte værker er Koglen, PH5 og 3/2. Disse modeller er sikkert også de første lamper, du tænker på, når du nævner navnet. Tallene i produktnavnene refererer til deres størrelse og diameter. PH5 standerlampe har for eksempel en diameter på 50 cm.


Hans lamper fra PH-serien er nogle af de mest populære i verden. Hvis du ikke ejer en selv eller kender nogen, der har en derhjemme, så har du sikkert stadig stødt på en, på en eller anden måde. Du kan være kommet på tværs af forskellige udgaver af disse på offentlige steder, fx. Københavns Lufthavn, der har dem overalt. De har også været involveret i alt fra store Hollywood-film til berømte skandinaviske tv-serier, og endda mode og interiørdesign-magasiner over hele verdenen.

 

Inspiration og oprindelse

Det var først i begyndelsen af det sidste århundrede, at pæren blev opfundet. Folk havde svært ved at tilpasse sig fra den varme glød fra en petroleumslampe eller glas til denne nye hårdere elektriske variant. Med Poul Henningsens design kan man ændre mængden af lys der kastes fra pæren og bestemme hvis den skulle dæmpes eller hvilken retning der skulle fremhæves. Det må have været en fantastisk oplevelse at gå fra lyset af en hård nøgen pære, og derefter opleve den bløde filtreret lys fra en PH-lampe.

Poul Henningsen var meget detaljeorienteret. Han var interesseret i at kombinere skærme, deres antal, deres materiale og deres placering i forhold til hinanden. Det var denne egenskab, som førte ham til at opdage tre-skærme familie.

Det siges, at den berømte tre-screen lys burde være kommet til efter Henningsens mor klagede over, at hun så rynket ud i det barske elektriske lys. 1924 udviklede han en serie med flere skærme på lag oven på hinanden. Inspiration til stabling af skærmene var unik, dog fulgte han en stilart, hvor en kop, en tallerken og en skål bliver stablet oven på hinanden.

Fordelen ved flere skærme er, at det skarpe lys fra en elpære afskærmes, så du ikke blændes, eller “ser rynket ud,” som Poul Henningsens mor ofte var bange for.

I 1924 begyndte han at arbejde for Louis Poulsen, hvilket var en begyndelse på et langt og succesfuldt partnerskab. Kort tid derefter begyndte produktionen af et ikonisk vidunder: 3/2 med tre skærme. Skærmbillederne på modellen er fremstillet af materialerne opalglas og emaljeret kobber, som giver et blødt lys. 3/2 er en af de mest almindelige størrelser, men kan variere fra 1/1 til 6/6.

PH lampe i tv-serien og Hollywood-film

james-bond

James Bond, Skyfall, 2012

Det er ikke kun designentusiaster, der elsker dem – flere filmproducenter og instruktører har også været  glade for dem. De har ofte optrådt i baggrunden af populære tv-shows og film. Bordlampen 4½-3½ pryder kulissen i Batman-filmen The Dark Night, mens 4/3 har optrådt i scener fra James Bond Quantum of Solaces.

Du kan også have set hans arbejde i den danske tv-drama Borgen, hvor hans loftslamper hang fra loftet i flere scener.

Hvad gør denne lampeserie så populær? Designet er stilrent, elegant og tidsløst. De har formået at forblive moderne gennem tiden, mens de betragtes som klassikere. De har en glat, enkel, men gennemtænkt form, som de får til at se luksuriøse og elegante, dog uden at være alt for overdådige.

 

Indret dit hjem med PH

Du kan finde en PH-lampe i rigtig mange danske og udenlandske hjem. De er elegante og nemme at indrette med, da de fås i så mange forskellige farver og størrelser. Derfor kan de fleste rum også få et flot lys og look med en af de mange flotte lamper. 

En PH pendul passer bedst i køkkenet eller på kontoret. Den skal hænge lidt lavt, fx. over køkkenbordet eller skrivebordet til at skabe det helt rigtige skandinaviske indretningsudtryk. Du kan også købe de helt små modeller 1/1 at have hængende i vinduet. Måske flere ved siden af hinanden. Sofabordet og spisebordet er også ideelle steder give plads til en af de flotte ikoniske lamper. Farverne sort, hvid eller kobber vil give dit værelse et klassisk minimalistisk touch. De lidt mere farverige versioner vil passe perfekt sammen med resten af dit hjem, hvis du vil give et strejf af farve i kontrast til sorte, hvide eller mere neutrale møbler. Vil du gerne have et meget farverigt hjem, så sæt en farverig lampe sammen med sjove tapeter, mønstrede stole eller andre farverige indspark. 

 

Funktion og design

ph80

Indret dit hjem med Dansk lysdesign

Da lamperne i denne serie blev udviklet og designet, var kombinationen af modernismen og funktionaliteten banebrydende. 

Grundstenene er en logaritmisk spiral med tre skærme, hvilket gjorde op med samtidens gængse design, som typisk var victoriansk-baseret.

Tankegangen bag designet kan koges ned til et ganske simpelt koncept: lys før form. Konceptet er affødt af en videnskabelig tankegang til, hvordan lampens ønskede funktion bedst muligt kommer til sin ret. For at opnå dette gjorde Poul Henningsen brug af datidens videnskabelige teorier. Dette udmøntede sig i komplekse, tekniske beregninger og omhyggelige, detaljerede skitser. Poul Henningsen ønskede, at lyset skulle nå ud i rummet uden at blænde personerne, der befandt sig i det. Selv havde han med andre lamper oplevet, at lyset enten blev alt for skarpt, eller også blev det opslugt af skærmen. Han havde i mange år forinden eksperimenteret med lysets fald og retning. Forskellige overflader, former og materialer blev testet for at se hvilke, der bedst kunne reflektere og styre lyset.

 

PH5 lampe 5

Facit blev en logaritmisk spiral og tre skærme. Det bedste eksempel på dette er PH5 lampen, som er blevet den allermest populære lampe fra serien. Den findes i enormt mange danske hjem den dag i dag, hvilket måske er årsagen til den mere overkommelige pris, hvis man sætter den i forhold til andre kendte designerikoner som for eksempel Koglen. Den består af tre reflektorskærme, en kegle, og to mindre farvede skærme i rød og blå. Disse farver blev tilføjet til lampen, da man ville give et farvetilskud i den del af spektret, hvor øjet er mindst følsomt (det røde og blå), og samtidig svække lyset i det midterste område; det gule og grønne.

I 2008 blev 50-året markeret for PH5. Her lancerede Louis Poulsen en ny og bedre variant, nemlig PH50. I dag findes de i langt flere forskellige farver fra sort til rød, så den kan passe perfekt ind i ethvert hjem eller på enhver arbejdsplads.

En anden populær vidunder er, som nævnt ovenover, The Artichoke eller Koglen, som den bliver kaldt i daglig tale. Den blev designet i 1958 til restauranten Langelinje i København, hvor den stadig hænger i dag. PH Koglen fås i fire forskellige størrelser og tre forskellige farver; hvid, rustfrit stål og i kobber. Mange designere i hele verdenen har prøvet at efterligne denne type lampe uden held. Den er enormt eftertragtet, men prisen på koglen er også af anden kaliber end de andre.

 

PH 80 gulv, 3/2 loftlampe og 4/3 Væglampen

To andre kendte værker er PH 80, der er en gulvlampe, og 3/2, der er en lysekrone. Fælles for disse to er, at de begge også findes som bordlamper. Den nyeste udgave er 2/1. Den er lille og enkel, og designet holder stadig den dag i dag.

4/3 blev sammen med Væglampen lanceret i 1966. Det var den sidste serie han designede inden sin død i 1967. De kommer i mange forskellige former og farver. De kan fås som pendel, stander-, væg-, bord- og gulvlamper. Derudover fås de også til udendørs brug.

Spiralen og den tre-skærmede konstruktion tillægger lamperne nogle helt specifikke funktioner, så belysning og design går op i en højere enhed. 

Indledningsvis blokeres den lysgivende kilde, elpæren, af de tre skærme på en sådan måde, at lyset fokuseres. Denne fokuseringpsroces gør, at den koncentrerer lyset i retning af, hvor der er brug for det. Resultatet er en jævn lysfordeling i et rums zoner: fx spisebordet, vindueskarm eller sofagruppe. Lyset vil altså ikke blot blive ledt sporadisk op i loftet, hen til en væg eller henkastet ud i et rum.

Derudover sikrer treskærmsopsætningen, at der ikke er direkte, visuel adgang fra lyskilden til omverdenen. Dette betyder, at det menneskelige øje aldrig vil kunne blive blændet af lyskilden.

Designet gør, at der ikke bliver udledt blændende lys, og dette var en revolution inden for anvendelsen af elektrisk lys. Derfor er lampen sandt at sige ikke kun et designikon – den er også en funktionel genistreg.

 

Historie og popularitet

I dagens Danmark hænger den ikoniske lampeserie ubestrideligt sammen med begreberne ”dansk” og ”tradition”.

At produktet er dansk hærsker der ingen tvivl om. Datidens nytænkning samt innovative ingeniørkunst og produktdesign er grundstenene i den danske belysningstradition, og netop dette giver lampedesignet dens unikke design og fremtoning.

Dette har udviklet sig til, at lamperne i PH-serien betragtes som en af de største designobjekter i dansk designhistorie. Historien spænder således over mere end 90 år. Da den var på tegnebrættet og senere blev produceret, var det med belysning af private stuer og værelser for øje. Kun ganske få private ejendomme havde adgang til elektrisk belysning, og deres indtræden skete i stedet i offentlige rum.

Året var 1926, da offentligheden for første gang, ved en biludstilling i Forum, blev introduceret til de såkaldte PH lamper. For i loftet, højt oppe over de mange biler, hang Poul Henningsens lamper og sendte lys ud i lokalet. I dagene efter blev de omtalt i diverse aviser, og deres succes var uundgåelig.

Designerens historie

Poul Henningsen var søn af de to forfattere Agnes Henningsen og Carl Ewald. Han startede sin uddannelse med at stå i murerlære. Efter dette gik han på Det Tekniske Selskabs skole, mens han samtidig med dette tog tre semestre på Polyteknisk Læreranstalt. Samtidigt med hans skolegang, kom han i kontakt med maleren Johannes Larsen, der lærte ham meget. Han havde derfor ikke, ligesom mange andre af samtidens arkitekter og designere, gået på Kunstakademiets Arkitektskole, der ellers er meget prestigefuld. I stedet havde han en baggrund som håndværker. Han kom aldrig i gang med sin uddannelse som arkitet, men i stedet studerede han ved Danmark Tekniske Universitet i tre år. I starten af sin karriere praktiserede han traditionel funktionalistisk arkitektur, men senere blev mere inspireret af menneskets behov for belysning. Dette fik også stor betydning for hans måde at designe de mange ikoniske blændfri lamper på.

I 1925 præsenterede han den såkaldte Pariserlampe på Verdensudstillingen i Paris. Denne bestod af 6 skærme i nysølv. På trods af, at han fik stor ros, anerkendelse og endda modtog guldmedaljen ved prisuddelingen, var han stadig ikke tilfreds. Han havde arbejdet hårdt på at få den rette virkningsgrad og vinkelgeometri, for at opnå den rette lysfordeling og et blændfrit lys. Dog levede den ikke helt op til Poul Henningsens ideer og idealer – lyset blændede nemlig nedefra, på grund af de spejlende skærme lampen bestod af. Alligevel fik den gjort så stort et indtryk i både ind-og udland, at Louis Poulsen, der fra starten producerede hans lamper, straks lancerede den internationalt. Hans samarbejde med Louis Poulsen varede lige indtil Poul Henningsens død.

Efter Verdensudstillingen begyndte han for alvor at udvikle lamper. Dette betød, at Opalglaslampen kom til i 1926. Denne gav et stærkt nedadrettet og skråt udadrettet lys. Der kom næsten intet lys ud ovenfra, hvilket gjorde denne til en af de mest blændfri udgaver, der var på markedet. Efter denne blev opfundet, blev PH-lamperne for alvor gjort til et begreb. Der kom en lang serie af forskellige udgaver i de følgende år, der blev udviklet helt indtil 1960’erne.

PH-lampens belysning af private hjem er dybt forankret 1920’ernes og 1930’ernes tankegang og udvikling. Dette lod sig indledningsvis komme til udtryk gennem belysning af offentlige rum. Den videre evolution af lysbrug har betydet en overlevering af belysningsfunktioner fra store, offentlige rum til private danske stuer og værelser. Og netop denne overlevering giver den ikoniske lampe dens traditionelle og danske identitet.

Selv 90 år efter indtræden i den danske designarv, bliver den stadig brugt og solgt både nationalt og internationalt. Der er ingen tvivl om, at Poul Henningsens design, samt innovative tilgang til belysning, har sat sit præg på lamper verden over. Det geniale design, det flotte lys og ikoniske look vil blive ved med at inspirere og belyse verden mange mange år fremover. 

 

Tidslinje over de vigtigste begivenheder og produktlanceringer

1913: Poul Henningsen oplever for første gang elektrisk lys

1925: Ved Paris-udstillingen i København præsenterer Poul Henning for første gang sin lampe bestående af tre mindre skærme i stedet for en enkelt helomfavnende skærm. Den mange-skærmede lampe høster ros fra de fremmødte.

1926: De første blev taget i brug ved en biludstilling i Forum i København. Frem til 2. verdenskrig var firmaet Louis Poulsen producent af række forskellige typer, herunder lysekroner, stander- vægs- og loftslamper. De forskellige typer var alle baseret på treskærmsstrukturen. 

1926: Glaspendel bliver introduceret til offentligheden.

1927: Natbordslampe 1/1 bliver præsenteret. Denne består af gulmalet opalglas, stel af messing og trykafbryder.

1933: Bombardementskronen bliver en realitet. Denne er en lysekrone, som på det tidspunkt er blandt hans mest populære. Den udgik i 1960’erne i takt med faldende interesse for lysekroner.

1942: Tivolilampen bliver seneste skud på hans belysning serie.

1942: Spirallampen bliver tegnet i 1942 og anvendt i aulaen på Aarhus Universitet. Består af et trebenet stel med spiralskærm.

1957: PH Kuglen bliver fremstillet til Adventiskirken, Skodsborg. Armaturet består af 13 skærme, som er monteret på 4 ben.

1958: PH5 introduceres. Den er blevet et synonym med PH-lampen. Uanset ophængning og indfaldsvinkel er den total blændfri.

1958: Koglen blev tegnet og taget i brug på restauranten Langelinie Pavillionen, i København.

1958: Armaturet består af 72 aluminiumsflader, som er fordelt på 12 rækker. Uanset indfaldsvinkel giver dette et totalt blændfrit lys.

1961: P-hatten bliver næste version blandt hans kollektionener. Ideen bag P-hatten var at skabe et fundament for sengebelysning.

1962: Kontrast bliver offentliggjort. Den består af 10 skærme og gengiver 4 forskellige farver: rød, blå, hvid og forkromet.

2003: 2/1 Stammekrone introduceres. Denne er en del af tre-skærms-sortimentet, der i dag tæller 20 forskellige typer

2008: For at markere 50 års dagen for Koglen blev der fremstillet en speciel udgave af Koglen i glas

2014: Poul Henningsen ville have fyldt 120 år. Derfor lancerer Louis Poulsen den nye 3½-3 pendel, som var baseret på hans originale skitser af fra i 1920’erne og 1930’erne.

Skribenter:

Kasper Kofoed og Marianne Holm, Roskilde Universitet 2016

Kilder:

Leksikon.org

da.wikipedia.org